Farlige hustage

Startsiden                                HUSK at udskrive i tværformat                      copyright Gert Olsen

 

Månedens gode gerning går ud på at forebygge, at der sker dødsulykker med anoraksnore på hustage.
Med andre ord, du skal kontrollere om der er farlige spalter eller åbninger på hustaget. Du bør kontrollere hele tagfladen, men skal være særligt omhyggelig ved tagsammenskæringen.
Hvis tagene på legepladsen er et stykke over terræn, er det en god ide hvis du får fat i en stige. Du skal også bruge det testværktøj, som du lavede i november måned, se beskrivelsen nedenfor.
 

Du skal bruge en pind, der er 40 cm lang, den må gerne sidde fast på en fod. Du skal også bruge en kuglekæde eller en snor, der er 60 cm lang og 3,6 mm tyk. Det er bedst hvis du bruger en kuglekæde, de fleste byggemarkeder har kuglekæder, der normalt bruges til proppen i en håndvask. Kuglekæden skal kunne køre op og ned af stangen, du kan fx sætte den fast på en nøglering. Til sidst skal du bruge en snorestopper, det kan fx være skruelåget til en flaske HP-sauce, men du kan sikkert finde noget andet i køkkenet, der er lige så godt. Du skal bore et hul i midten af skruelåget så snoren kan blive sat fast. Skruelågets diameter skal være mindst 25 mm og helst ikke ret meget mere.

Du har nu lavet et lille testværktøj, som muligvis ikke er helt i overensstemmelse med hvad der står i standarderne. Men det vil kunne give en ide om hvorvidt hustaget kan fange anoraksnore.

 

Snorestopperen sidder fast i tagsammenskæringen ved første forsøg. Snorestopperen er hvid og der er brugt en kuglekæde af metal. 

Normalt skal du forsøge en del gange før den sætter sig fast, når der er spalter eller andre åbninger i tagfladen. 

Du skal først standse, når du er helt sikker på, at der ikke er nogen risiko.

Tag-snor.jpg (136712 byte)
Her sidder snorestopperen også fast i tagsammenskæringen. Der er tale om et nyere professionelt fremstillet legeredskab, som formentlig ikke havde nogen spalte, som snorestopperen kunne sidde fast i lige efter, at legeredskabet var sat op.

Men vind og vejr kan få tagpladerne til at "arbejde", og i løbet af et stykke tid er der opstået en spalte, der kan fange anoraksnore.

Problemet kan fx forebygges eller løses ved, at montere en metalvinkel der lukke for spaltens åbning i begge sider af taget, samtidig med, at tagpladerne fastholdes i en korrekt position, men der er også andre løsningsmuligheder.

Man kan fx starte med, at sætte spørgsmålstegn ved hvorfor der skal være tage på legeredskabernes platforme og andre  konstruktioner, hvor børnene skal løbe rundt. Det er vel rigeligt med tage på de legehuse, hvor børnene opholder sig?

Hags-snor.jpg (153532 byte)
Jeg vil ønske dig held og lykke, du finder måske noget, der kan rettes  Gert Olsen
Startsiden

OP