|
Startsiden HUSK at udskrive i tværformat copyright Gert Olsen |
|
|
|
|
| Månedens gode gerning går ud på at forebygge, at der sker flere dødsulykker med anoraksnore på rutschebaner. De dødsulykker, der er sket i Danmark, er sket i forbindelse med, at barnet har sat sig ned for at påbegynde en rutschetur. Uheldigvis har barnets anoraksnoren sat sig fast i legeredskabet med den konsekvens, at barnet er blevet kvalt. | |
| Med andre ord, du skal kontrollere om der er farlige
spalter på rutschebanen. Du bør kontrollere hele det område, hvor
barnet rutscher, men skal være særligt omhyggelig ved rutschebanens
startområde.
|
|
| Du skal bruge en pind, der er 40 cm lang,
den må gerne sidde fast på en fod. Du skal også bruge en kuglekæde eller en
snor, der er
60 cm lang og 3,6 mm tyk. Det er bedst hvis du bruger en kuglekæde, de
fleste byggemarkeder har kuglekæder, der normalt bruges til proppen i en
håndvask. Kuglekæden skal kunne køre op og ned af stangen, du
kan fx sætte den fast på en nøglering. Til sidst skal du bruge en snorestopper, det
kan fx være skruelåget til en flaske HP-sauce, men du kan sikkert finde
noget andet i køkkenet, der er lige så godt. Du skal bore et hul i
midten af skruelåget så snoren kan blive sat fast. Skruelågets diameter
skal være mindst 25 mm og helst ikke ret meget mere.
Du har nu lavet et lille testværktøj, som muligvis ikke er helt i overensstemmelse med hvad der står i standarderne. Men det vil kunne give en ide om hvorvidt rutschebanen kan fange anoraksnore. Du skal gemme dette testværktøj, du skal nemlig også bruge det på hustage, men det kommer vi til senere. ( december 2001 ) |
![]() |
| Du anbringer testværktøjet i det område
hvor barnet sætter sig ned. Derefter undersøger du om kæden eller
snorestopperen kan sætte
sig fast. Hvis snoren eller snorestopperen kan komme ind i en spalte trækker
du langsomt testværktøjet i den retning barnet vil rutsche.
Hvis snorestopperen eller snoren klemmes fast, er der mulighed for, at barnet kan komme ud for en ulykke. Klik på billedet, snorestopperen er hvid og der er brugt en metalkuglekæde. |
![]() |
| Her har snorestopperen sat sig fast
imellem nogle gulvbrædder ved siden af rutschebanen. Du skal altid være særligt påpasselig, når
der ligger gulvbrædder i startområdet ved en rutschebane.
Da brædderne bevæger sig meget, bør du gentage denne test igen næste forår. Det skal gøres, når det har været tørt og varmt i en længere periode. På dette tidspunkt vil afstanden mellem gulvbrædderne være meget større. |
![]() |
| Her sidder snorestopperen fast i den
trappe, der fører op til rutschebanen. Snorestopperen er grøn og der er
brugt en metalkuglekæde.
Når du har undersøgt startområdet skal du føre testværktøjet ned af rutscheslisken for at se om der er spalter, der kan fange anoraksnore i rutscheområdet. Jeg vil ønske dig held og lykke, du finder måske noget, der kan rettes Gert Olsen |
![]() |
| Startsiden | |